Business Technology Manager til Læger uden Grænser (Fundraising)
Business Technology Manager til Læger uden Grænser
- med fokus på digital udvikling, projektledelse og samarbejde mellem forretning og teknologi
Brænder du for at være med til at gøre en forskel for nogle af verdens udsatte mennesker og arbejde med teknologisk og digital udvikling? Og kan du skabe fremdrift i projekter, bygge bro mellem forretning og teknologi og samarbejde med eksterne leverandører? Så er du måske den nye kollega, vi søger!
Hos Læger uden Grænser har vi en ambition om at indsamle endnu flere midler til vores medicinske nødhjælpsarbejde verden over. Det kræver de rette systemer, sammenhængende dataflows og effektive processer, der understøtter vores fundraising og gør det nemt for vores kolleger at omsætte idéer og engagement til støtte til vores patienter.
Vi søger derfor en ny kollega til vores Tech & Data-team i Fundraisingafdelingen, som vil drive udviklingsinitiativer inden for CRM, data og teknologi, styrke vores samarbejde med systemleverandører og skabe tydelige rammer for prioritering og gennemførelse af projekter.
Dine ansvarsområder
Du bliver en del af vores Tech & Data-team i fundraisingafdelingen og refererer til Head of Tech & Data. Dit primære fokus bliver at omsætte forretningens behov til konkrete digitale løsninger og sikre fremdrift fra idé til implementering. Stillingen er uden personaleansvar.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
Drive tech-projekter og udviklingsinitiativer fra idé til implementering og omsætte fundraisingbehov til tydelige krav og konkrete løsninger
Etablere og vedligeholde klare roller, ansvar og beslutningsprocesser, der understøtter samarbejdet om udvikling af teknologiske løsninger til fundraising
Bidrage til planlægning, prioritering og kapacitetsstyring på tværs af udviklings- og driftsaktiviteter
Varetage samarbejdet med eksterne konsulenter og systemleverandører og fungere som deres primære kontaktperson
Afdække og udnytte muligheder i standardfunktionalitet, automatisering og AI, der kan forbedre processer og skabe værdi for vores fundraising
Udvikle og vedligeholde dokumentation, vidensdeling og onboarding, så viden er tilgængelig, og afhængigheden af enkeltpersoner mindskes
Understøtte systemadministration og ansvarlig håndtering af data, IT-sikkerhed, GDPR og AI i samarbejde med relevante kolleger
Bidrage til at effektivisere driften og fremme brugen af standardløsninger, så vi frigør ressourcer til forretningsudvikling og innovation
Du vil arbejde tæt sammen med dygtige og engagerede kollegaer i Tech & Data-teamet, fundraising, IT og økonomi samt eksterne samarbejdspartnere og få stor mulighed for at præge udviklingen af vores digitale løsninger.
Dine kvalifikationer
Du har erfaring med at drive digitale projekter og kan dokumentere gode resultater med implementering, procesoptimering og samarbejde på tværs af fagligheder. Du har en solid teknologiforståelse og trives med at skabe struktur og fremdrift i samarbejdet mellem forretningen, tekniske kolleger og eksterne partnere. Du behøver ikke at have dybe programmeringskompetencer.
Vi forventer, at du:
Har minimum fem års relevant erfaring med projektledelse, business technology eller systemudvikling
Har erfaring med at gennemføre projekter, forbedre processer og etablere klare roller, ansvar og beslutningsprocesser
Er vant til at samarbejde med eksterne konsulenter og systemleverandører og koordinere deres leverancer med forretningens behov
Har solid erfaring med CRM, data- og integrationsplatforme, business intelligence værktøjer, standardfunktionalitet, automatisering og systemadministration. Kendskab til Salesforce, SF Marketing Cloud og Microsoft Fabric, Azure og Power BI er en fordel
Har forståelse for dataflows, data warehouse-teknologier, GDPR, AI-governance og cybersikkerhed samt interesse for AI og digital udvikling
Kommunikerer flydende på dansk og engelsk og kan bygge bro mellem tekniske og ikke-tekniske kolleger på tværs af organisatoriske niveauer
Arbejder struktureret og proaktivt, deler viden og kan balancere strategisk udvikling med praktisk implementering og daglige driftsbehov
Har en videregående uddannelse inden for datalogi, software engineering, informationssystemer eller et beslægtet teknisk område
Læger uden Grænser tilbyder dig
Du tilbydes en højt prioriteret stilling, hvor du skal være med til at drive vores teknologiske udvikling på fundraisingområdet sammen med Tech & Data-teamet. Som en del af fundraisingafdelingen kommer du til at arbejde tæt sammen med 20 dedikerede kollegaer, som deler viden, idéer og kompetencer, og som arbejder sammen om vores fælles ambitiøse mål om at skabe en massiv vækst i indsamlingen af midler til medicinsk nødhjælp, hvor behovet er størst.
Der er en høj frihedsgrad i stillingen, hvor du bidrager til at omsætte afdelingens strategi til digitale løsninger og effektive processer og samtidig får mulighed for at føre egne idéer ud i livet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Din ugentlige arbejdstid er 37 timer med stor fleksibilitet i, hvordan du tilrettelægger dit arbejde, herunder mulighed for både hjemmearbejdsdage og daglig gang på Læger uden Grænsers kontor på Strandlodsvej 44, 2300 København S.
Læger uden Grænser er meget omkostningsbevidste og ikke lønførende. Dine løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til Læger uden Grænsers gældende lønramme.
Interesseret?
Søg stillingen via "ansøg" knappen her på siden, hvor du indsender CV samt din motiverede ansøgning. Ansøgningsfristen er 25.10.2026, og vi afholder samtaler i uge 46 og 47 med ønske om tiltrædelse senest 1.1.2027. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Tech & Data Tina Fogelberg på mail: tf@copenhagen.msf.org.
Om Læger uden Grænser
Læger uden Grænser (MSF) er en privat, international humanitær organisation, der yder akut lægehjælp til mennesker, som er truet af katastrofer, konflikter og epidemier, eller som ikke har adgang til et sundhedsvæsen. Vi hjælper hvert år millioner af mennesker verden over. Vi hjælper, hvor behovet er størst. Uanset hvem vores patienter er, og hvor de kommer fra. Vi værner om vores neutralitet og uafhængighed, men fortæller om de forhold, vi er vidne til, for at forbedre patienternes vilkår. I 1999 modtog vi Nobels Fredspris som en anerkendelse af vores arbejde.
Hos Læger uden Grænser ønsker vi en rummelig og inkluderende kultur med plads til forskellighed på arbejdspladsen. Vi opfordrer alle interesserede og kvalificerede kandidater til at søge stillingen.
- Department
- Fundraising
- Location
- København
- Remote status
- Hybrid
Colleagues
København
A unique career - Join us
About Læger uden Grænser
We are a movement of doctors, nurses, midwives, and many other professionals. Every year, we provide emergency health care to millions of people affected by catastrophes, conflicts, and epidemics, or who are otherwise deprived of access to a healthcare system.
We go where the need is greatest, regardless of who our patients are and where they come from. We are committed to our principles of neutrality, impartiality and independence and bear witness to what we see while providing medical care to the people we assist. In 1999, we received the Nobel Peace Prize in recognition of our work.
We value diversity and strive for an inclusive and accessible workspace and encourage all individuals with the required qualifications to apply, irrespective of ethnic, national, or cultural background, age, gender, sexual orientation, religious beliefs, disabilities, or any other aspect of their identities.
Work with us.