Direktør for fundraising hos Læger uden Grænser i Danmark
Vil du stå i spidsen for Læger uden Grænsers fundraising?
I Læger uden Grænser (MSF) arbejder vi ud fra principperne om uafhængighed, neutralitet og upartiskhed. Vi taler højt, når menneskers liv og sundhed er i fare – og selv når vores synspunkter er upopulære, står vi fast på vores principper. Vi værner om vores uafhængighed – og modtager derfor bl.a. ikke penge fra staten.
Det betyder, at støtten fra private bidragydere – privatpersoner, virksomheder og fonde – er helt afgørende for vores muligheder for at udføre vores arbejde.
Lige nu søger vi en direktør for vores fundraising-arbejde i Danmark. Som direktør for fundraising kommer du til at spille en meget central rolle i at nå vores ambitiøse indsamlingsmål, som er helt afgørende for, at vi kan tilbyde uafhængig lægehjælp i de mere end 70 lande, hvor vi arbejder – og hvor behovet for vores tilstedeværelse desværre ser ud til at vokse i de kommende år.
Om stillingen:
Som fundraising-direktør i Læger uden Grænser bliver du ansvarlig for at lede og udvikle vores fundraising-afdeling i Danmark. Vi har netop udviklet en meget ambitiøs vækststrategi for de kommende fem år – og du får ansvaret for at implementere den sammen med dit team og i tæt samspil med de andre afdelinger i Læger uden Grænser.
Du refererer direkte til vores direktør og kommer til at arbejde tæt sammen med resten af ledelsesteamet om at implementere vores strategi i tråd med vores værdier, visioner og brand.
Du går gerne nye veje for at sikre, at vi når vores mål og fortsætter med at have en stærk og bæredygtig økonomisk base. Du samarbejder tæt med afdelingerne Kommunikation, Advocacy, Learning and Development samt HR for at løfte vores strategi og opnå ambitiøse tværgående mål på mest effektive vis.
Dine primære ansvarsområder:
- Privat fundraising: Du har det overordnede ansvar for hele området for privat fundraising – fra strategi og budgetter til udvikling af produkter og koncepter. Både i forhold til private donorer, virksomheder og fonde.
- Fagligt overblik og indsigt: Fundraising-afdelingen består lige nu af 4 mindre teams med hver deres teamleder og i alt 21 medarbejdere. Afdelingen omfatter både de klassiske fundraising-discipliner samt data, webudvikling, marketing automation, branding og events. Selvom du ikke udfører opgaverne, har du erfaring med eller solid indsigt i størstedelen af områderne, så du kan give kvalificeret sparring til teamlederne.
- Personaleledelse og teamudvikling: Du støtter teamlederne og leder fundraising-afdelingen med fokus på kompetenceudvikling, fastholdelse og et stærkt samarbejde på tværs af afdelingen. Du skaber et inkluderende arbejdsmiljø, hvor åbenhed og læring er fundamentet – og hvor vi sammen tør eksperimentere og lære af både fejl og succeser. Vi tror på, at tillid og trivsel er forudsætningen for, at vi sammen opnår de bedste resultater.
- Strategi og performance: Du sikrer implementeringen af fundraising-strategien og opfyldelsen af de årlige budgetter og KPI’er. Du arbejder datadrevet og bruger indsigter til at optimere vores fundraising-aktiviteter.
- Udvikling og fornyelse: Du identificerer muligheder for at gøre ting anderledes – og bedre. Du arbejder systematisk med at udvikle, evaluere og forbedre vores fundraising-aktiviteter og følger med i nye tendenser og metoder til fundraising, der kan styrke vores indsats.
- Tværgående samarbejde: Du arbejder tæt sammen med andre afdelinger, sikrer god koordinering og deling af viden og støtter op om fælles indsatser samt løfter opgaver på tværs af afdelingerne. Du er desuden en aktiv deltager i både interne og internationale MSF-møder.
Internationale ansvarsområder:
- Deltagelse i koordinationsmøder og projekter på tværs af MSF’s bevægelse, herunder samarbejde med MSF Norge og MSF Sverige og MSF Finland.
- Aktiv deltagelse i internationale MSF-fora og fundraising-arbejdsgrupper.
Kvalifikationer og krav:
- Uddannelse: Relevant akademisk baggrund, f.eks. en kandidatgrad i marketing, økonomi eller lignende.
- Erfaring: Fundraising, digital marketing samt strategisk udvikling og innovation. Du har dokumenteret erfaring med at lede teams og drive forandringer.
- Sprog: Flydende i dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.
Kompetencer:
- Resultatorienteret og kvalitetsbevidst med fokus på at optimere arbejdsgange og nå ambitiøse mål.
- Strategisk, analytisk og visionær – du tænker langsigtet og trives i en rolle med ansvar for udvikling og forandring.
- Du kan inspirere og udvikle medarbejdere, skabe samarbejde og omsætte idéer til handling – også i en organisation i bevægelse.
- Stor interesse og forståelse for den humanitære sektor og Læger uden Grænsers brand, værdier og uafhængighed.
Personlige egenskaber:
Du er en inkluderende og lyttende leder, der arbejder tværfagligt og evner at motivere andre. Du er en ’no-nonsense-person’, der kommunikerer tydeligt og kan stå fast på vores værdier og kommunikere Læger uden Grænsers arbejde og principper klart og effektivt. Du brænder for at gøre en forskel og for at være med til at implementere en dynamisk og innovativ fundraising-strategi for 2025-2031.
Vi tilbyder:
- Et stærkt og troværdigt brand, dedikerede teams af specialiserede medarbejdere og verdens bedste donorer.
- En central og spændende lederstilling i en internationalt anerkendt humanitær organisation.
- Muligheden for at påvirke udviklingen af MSF’s fundraising i Danmark og internationalt.
- Et stærkt kollegaskab i et engageret team i udvikling, og et arbejdsfællesskab med dygtige kolleger.
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde, 6 ferieuger (5 +1) og sundhedsforsikring.
Stillingen er en fuldtidsstilling med stor fleksibilitet i, hvordan du tilrettelægger dit arbejde, herunder mulighed for både hjemmearbejdsdage og daglig gang på vores kontor på Strandlodsvej 44, 2300 København S.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Læger uden Grænser er meget omkostningsbevidste og ikke lønførende. Dine løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til Læger uden Grænsers gældende lønramme.
Ansøgning:
Send din ansøgning og CV ved at trykke på ”apply” knappen her på siden, senest søndag, d. 25.05.2025.
Ønsket tiltrædelse er snarest muligt.
Kontaktinformation:
Har du spørgsmål til stillingen, så ring eller skriv til Malin Palmér +4526219937
Om Læger uden Grænser
Læger uden Grænser (MSF) er en privat, international humanitær organisation, der yder akut lægehjælp til mennesker, som er truet af katastrofer, konflikter og epidemier, eller som ikke har adgang til et sundhedsvæsen. Vi hjælper hver år millioner af mennesker verden over. Vi hjælper, hvor behovet er størst. Uanset hvem vores patienter er, og hvor de kommer fra. Vi værner om vores neutralitet og uafhængighed, men fortæller om de forhold, vi er vidne til, for at forbedre patienternes vilkår. I 1999 modtog vi Nobels Fredspris som en anerkendelse af vores arbejde.
Hos Læger uden Grænser ønsker vi en rummelig og inkluderende kultur med plads til forskellighed på arbejdspladsen. Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.
- Department
- Fundraising
- Locations
- København
- Remote status
- Hybrid

København
A unique career - Join us
About Læger uden Grænser
We are a movement of doctors, nurses, midwives, and many other professionals. Every year, we provide emergency health care to millions of people affected by catastrophes, conflicts, and epidemics, or who are otherwise deprived of access to a healthcare system.
We go where the need is greatest, regardless of who our patients are and where they come from. We are committed to our principles of neutrality, impartiality and independence and bear witness to what we see while providing medical care to the people we assist. In 1999, we received the Nobel Peace Prize in recognition of our work.
We value diversity and strive for an inclusive and accessible workspace and encourage all individuals with the required qualifications to apply, irrespective of ethnic, national, or cultural background, age, gender, sexual orientation, religious beliefs, disabilities, or any other aspect of their identities.
Work with us.
Direktør for fundraising hos Læger uden Grænser i Danmark
Loading application form