Medarbejder til sociale medier hos Læger uden Grænser
Læger uden Grænser søger kollega til sociale medier
Har du lyst til at begynde 2025 med et nyt, digitalt job hos verdens største medicinske nødhjælpsorganisation? Læger uden Grænser søger en kollega til kommunikationsteamet med ansvar for at producere indhold til vores sociale medier – primært Facebook og Instagram.
Udover at give akut lægehjælp har det siden vores begyndelse i 1971 været en ufravigelig del af vores DNA at råbe højt, når vi møder uretfærdigheder. Vi nægter at tie – uanset om det handler om mennesker, der drukner i Middelhavet, verdens fattigste, der ikke har råd til vacciner på grund af medicinalindustriens ublu priser eller kvinder i Afghanistan, som mangler lægehjælp. Det arbejde bliver du en del af.
Vi har netop færdiggjort en ny strategi for vores sociale kanaler, der i højere grad skal mobilisere flere danskere til at engagere sig i vores sag. Vi vil øge vores synlighed og kendskabet til Læger uden Grænsers nødhjælpsarbejde, og du skal være med til at sætte strøm til strategien ved at skabe engagerende indhold. Det sker i tæt samarbejde med den ansvarlige for sociale medier og resten af teamet.
I rollen bliver du en central del af kommunikationteamet – og resten af organisationen – når du skal løfte daglige indholdsproduktion på vores sociale kanaler.
Dine opgaver:
• Idéudvikling og produktion af engagerende indhold til vores sociale medier
• Understøtte arbejdet med fundraising med produktion af kreativer og tekst til annoncer til brug for paid social.
• Monitorere og analysere data og tendenser på sociale medier for at optimere performance
• Løbende sparre med og rådgive kolleger om, hvilket indhold der bedst støtter f.eks. fundraisingkampagner på sociale medier.
• Ansvar for community management i samarbejde med vores studentermedhjælper.
• At holde dig opdateret på tendenser på sociale medier og hvordan best practice er ift. at lave vedkommende og relevant indhold
• Redigering og produktion af videoer til sociale medier samt versioneringer til nyhedsbreve og hjemmeside
• Være sparringspartner på kommunikationsopgaver for resten af organisationen, hvor nødvendigt og løfte kommunikationsopgaver i teamet, når der er behov for det
Vi leder efter en person, der:
• Har dokumenteret erfaring med at producere indhold til sociale medier. Du skal have haft fingrene nede i f.eks. en organisation eller virksomheds sociale medier på daglig basis.
• Byder ind med idéer, løsninger og alternative tilgange til indholdsproduktionen.
• Har interesse og indsigt i digital annoncering på de sociale medier, samt kendskab til de annonceformater de forskellige platforme tilbyder
• Du behøver IKKE mange års erfaring. Strategien er allerede udstukket, og vores ansvarlige for sociale medier skal nok tage ansvaret for, at vi følger den.
• Har interesse i og viden om data på sociale medier. Performance og effekt af indhold er omdrejningspunktet for dit arbejde
• Kan tale og skrive flydende dansk og arbejde på engelsk
Vi tilbyder:
• En central rolle i eksekveringen af vores kanalstrategi, som bliver løftet af din indholdsproduktion.
• Vi garanterer sparring og vejledning undervejs, så du formår at udvikle dig selv og vores sociale kanaler.
• Variation i arbejdsopgaver og mulighed for samarbejde på tværs af Læger uden Grænsers kontorer globalt.
• En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde.
• Et stærkt kollegaskab i et team i udvikling, som kommer til at vokse yderligere i løbet af 2025
Stillingen er en fuldtidsstilling med stor fleksibilitet i, hvordan du tilrettelægger dit arbejde, herunder mulighed for både hjemmearbejdsdage og daglig gang på vores kontor på Amager i København.
Du vil referere til vores kommunikationsdirektør, Ulrik Norup Jørgensen. Stillingen er placeret i kommunikationsteamet, men du kommer til at arbejde tværfagligt med bl.a. vores fundraisingafdeling, politiske team og HR-afdeling.
Vi har kontor på Strandlodsvej 44, 2300 København S.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Læger uden Grænser er meget omkostningsbevidste og ikke lønførende. Dine løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til Læger uden Grænsers gældende lønramme.
Ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingen, så ring eller skriv til kommunikationsdirektør Ulrik Norup Jørgensen på unj@msf.dk eller tlf. + 45 4177 7407.
Ønsket tiltrædelse er snarest muligt.
Ansøgningsfristen er: torsdag 6. februar.
Om Læger uden Grænser
Læger uden Grænser (MSF) er en privat, international humanitær organisation, der yder akut lægehjælp til mennesker, som er truet af katastrofer, konflikter og epidemier, eller som ikke har adgang til et sundhedsvæsen. Vi hjælper hver år millioner af mennesker verden over. Vi hjælper, hvor behovet er størst. Uanset hvem vores patienter er, og hvor de kommer fra. Vi værner om vores neutralitet og uafhængighed, men fortæller om de forhold, vi er vidne til, for at forbedre patienternes vilkår. I 1999 modtog vi Nobels Fredspris som en anerkendelse af vores arbejde.
Hos Læger uden Grænser ønsker vi en rummelig og inkluderende kultur med plads til forskellighed på arbejdspladsen. Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.
- Department
- Communications
- Remote status
- Hybrid Remote
København
A unique career - Join us
About Læger uden Grænser
We are a movement of doctors, nurses, midwives, and many other professionals. Every year, we provide emergency health care to millions of people affected by catastrophes, conflicts, and epidemics, or who are otherwise deprived of access to a healthcare system.
We go where the need is greatest, regardless of who our patients are and where they come from. We are committed to our principles of neutrality, impartiality and independence and bear witness to what we see while providing medical care to the people we assist. In 1999, we received the Nobel Peace Prize in recognition of our work.
We value diversity and strive for an inclusive and accessible workspace and encourage all individuals with the required qualifications to apply, irrespective of ethnic, national, or cultural background, age, gender, sexual orientation, religious beliefs, disabilities, or any other aspect of their identities.
Work with us.
Medarbejder til sociale medier hos Læger uden Grænser
Loading application form